top of page
  • Spinoff

Fra drænet til energifyldt på tre timer


På bare tre timer sker forvandlingen fra en trykket stemning, frustrationer under overfladen, der er ikke megen snak. Dette er vel at mærke en afdeling, som jeg for blot et år siden havde fornøjelsen af at arbejde med. For et år siden, var afdelingen fuld af liv og arbejdsglæde. Der er sket meget siden. Færre medarbejdere flere krav udefra – noget mange sikkert kender.

Når vi designer en proces, om den er 3 timer eller 3 dage, så er det lidt som at holde en fest. Kvaliteten af outputtet afhænger også af deltagernes engagement og indstilling. Man kan trække hesten til truget, man kan ikke tvinge den til at drikke.

Præcis derfor er det så fantastisk, når det sker. I løbet af processen flytter gruppen deres fælles fokus fra alt det de ikke når, alt det de ikke har, alt det de ikke kan, til alt det de faktisk når, til alt det de har og alt det de gør. De laver konkrete aftaler omkring, hvad de selv kan gøre for at bevare denne proaktive kultur. Det er tydeligt at mærke at energiniveauet er steget, optimismen og troen på hinanden har sneget sig ind og måske har ensomhedsfølelsen i en fortravlet hverdag sluppet taget.

Det er ikke bare noget man lige gør som gruppe, eller som menneske, det kræver både selvindsigt og styrke. Derfor gør det mig ekstra glad, når det, som her, drejer sig om en børnehave. Mennesker vi er så heldige, at have til at passe og støtte vores børn i deres udvikling.

Rent teoretisk er den bedste måde, at beskrive det der skete, ved hjælp af indflydelsescirklen (se model).

Når vi flytter fokus, giver det os en følelse af proaktivitet, en følelse af at kunne gøre noget. Det betyder ikke, at vi ikke skal gøre opmærksom på vilkår der gør, at vi ikke kan udføre vores arbejde. Det afgørende er (jvf. modellen ovenfor), hvor stor en andel af vores opmærksomhed og energi vi bruger på det, vi ikke kan gøre noget ved, i forhold til hvor meget vi bruger på det, vi kan gøre noget ved.

En god proces, motiverede medarbejdere med den rette indstilling og den rette facilitering, er en god opskrift på at genskabe arbejdsglæden i en presset afdeling.

Rigtig god arbejdslyst!

227 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page