Det er vigtigt at forstå, at typeforståelsen kun er et udgangspunkt for os. Typeforståelse siger ikke noget om de kompetencer, som vi gennem vores liv har udviklet, men om vores naturlige udgangspunkt og vores adfærd afhænger stadig af hvilken situation og relation, vi er i. Har man taget denne præmis til sig, så åbner det en verden af muligheder for at forstå og derigennem ændre egen adfærd, så man i sidste ende opnår det ønskede resultat.
Vi har mange lærere, som har stor glæde af den indsigt, som JTI eller MBTI typeforståelsen giver. Derfor vil vi over det næste stykke tid bringe inspiration til alle de lærere og undervisere, som vi har bibragt Jungs typeforsåelse.
Når Hanne står overfor sin klasse, har hun sin naturlige stil, som er præget af hendes type. Men er Hanne bevidst om sin egen type og hendes egen stil, så er det også meget nemmere for hende at tilpasse sin undervisning efter elevernes forskellige typer. Det giver Hanne mulighed for bevidst at vælge strategi om enten at møde eller udfordre eleven eller eleverne.
På en lidt firkantet måde kan det forklares med følgende eksempel:
Hanne skal forklare noget for eleverne og stiller dem en opgave. Det er en fordel, hvis Hanne er opmærksom på at:
Sansetypeeleven svarer på, hvad der bliver spurgt om - præcist og håndgribeligt.
Den intuitive type svarer på, hvad spørgsmålet inspirerer ham til.
Tænketypeeleven giver logisk og korrekte svar, og
Føletypeeleven svarer på, hvad han tror, læreren har ment med spørgsmålet.
Det er med andre ord vigtigt at overveje, hvad der skal til for at den enkelte forstår opgaven og så justere sin kommunikation derefter.
Dr. Elisabeth Murphy siger, at fordi de fleste timer tilrettelægges i underviserens foretrukne stil, er det vigtigt for læreren at lære, hvordan forskellige typer reagerer på denne stil. For at demonstrere forskelligheder i stil, opdelte hun en gruppe lærere efter deres dominant-funktion* (S,N,T og F), og bad dem om at formulere spørgsmål, der havde det formål at afprøve indlæringen hos en skoleklasse, der havde gennemgået et længere forløb om narkotikamisbrug. Resultatet var følgende spørgsmål fra de forskellige type lærere:
Sansetyper:
1. Anfør 3 grunde til at folk prøver narkotika:
a._______________
b._______________
c.________________
2. Hvordan opdeles narkotika i overordnede kategorier, og hvordan virker de på det menneskelige legeme?
3. Giv et eksempel på en kendt person, som kan have lidt skade af narkotikamisbrug.
Intuitive typer:
1. Er ”narkotikakrigen” en succes? Hvorfor eller hvorfor ikke?
2. Hvis du var den amerikanske præsident, hvordan ville du så hjælpe den amerikanske ungdom?
3. Formuler tre spørgsmål i fortællende stil og forklar, hvorfor de dækker stoffet.
Tænketyper:
1. Hvorfor skal man sige nej til narkotika?
2. Skal narkotika legaliseres? Hvorfor og hvorfor ikke? Begrund dit svar.
3. Hvordan vil du straffe narkotikahandlere?
Føletyper:
1. Hvordan kunne du overtale din bedste ven til at sige nej til narkotika?
2. Hvordan mener du, at samfundet skulle og kunne vinde krigen mod narkotika?
3. Hvordan påvirker narkotikamisbrug hele familien?
Forskellen i undervisningsstilen er slående. Der vil eksempelvis være føletype elever, der ikke forstår tænketype spørgsmålene osv.
Øvelsen blev gentaget over tyve gange med samme tendens:
Sansetyper fokuserer på konkret detailinformation.
Intuitive typer formulerer brede spørgsmål.
Tænketyper søger hvorfor og fokuserer på straf.
Føletyper formulerer spørgsmål, der angår de menneskelige konsekvenser.
Helt konkret betyder det for Hanne, at der i hendes klasse sidder alle typer, som skal forholde sig til hendes foretrukne undervisningsstil. Derfor er det afgørende, at hun er bevidst om disse forskelle, og at hun i sin kommunikation imødekommer alle elevernes type-relaterede behov – ikke bare de elever, der har samme type som hende.
Vi danner ofte kultur for, hvordan vi skal opføre os, hvad vi skal sige, hvordan vi skal sige det osv. Det imødekommer nogle elever og gør det ganske vanskeligt for andre. Dermed ikke sagt at vi ikke skal skabe en fælles kultur, lærerne skal blot være opmærksom på, at denne kultur ikke bliver for snæver, ensidig og favoriserer nogle typer elever.
I næste uge kommer vi med lidt flere eksempler på, hvordan vi i vores bedømmelse af elever skal være opmærksomme på vores egen type. Så husk at like og følge os på facebook, så du kan holde øje med, hvornår det næste blogindlæg kommer.
Få din egen typeforståelsesprofil, eller book et møde, hvor vi taler om, hvilke profilværktøjer, der passer til jeres behov.
* Den dominante funktion er den funktion man stoler mest på. Det er den mest bevidste og udviklede funktion.