top of page
  • Spinoff

Samarbejde mellem "hr. Idé" og "fru. Praktisk"


Et godt samarbejde kræver forståelse for sig selv og for andre. Men det kan sommetider være svært at gennemskue, hvordan ens egen persontype kommer til udtryk i hverdagen og hvilke konsekvenser det har, når vi skal samarbejde med andre. Vi vil med et dagligdagseksempel forsøge at gøre det nemmere for dig.

Eksemplet tager udgangspunkt i en lærergruppe med to persontyper, som til dagligt har et godt samarbejde, men som ofte misforstår hinanden - vi kalder dem "hr. Idé" og "fru. Praktisk". Som navnet antyder, er "hr. Idé" en ideskaber, der med stor entusiasme leverer gode forslag og tanker til teamet. Det er dog tydeligt for teamet, at idéerne som ofte mangler et praktisk perspektiv, og "fru. Praktisk" er som ofte den første, der stiller spørgsmålstegn ved "hr. Idés" forslag. "fru. Praktisk" har tendens til at stille mange afklarende spørgsmål af en praktisk og realistisk karakter, hvilket bevirker, at "hr. Idés" entusiasme ryger og ingen andre i teamet videreudvikler på ideen.

Ovenstående er et typisk eksempel på en intuitionstype N og en sansetype S, der kommunikerer. Forskellene i "hr. Idé" og "fru. Praktisk" væremåde og retorik, fører til misforståelser på grund af manglende forståelse for hinandens persontyper. "fru. Praktisk" der forholder sig nye idéer detaljeret og realistisk er måske ikke klar over at "hr. Idé" endnu ikke er kommet dertil men kun er i brainstormingsfasen og modsat "hr. Idé", glemmer, at hvis han gerne vil have "fru. Praktisk" med i brainstormingen, så skal han sikre sig, at det er klart for dem begge, at de først skal brainstorme og dernæst forholde sig til om idérne er realtistiske og praktisk mulige. Sagde han for eksempel: "Jeg har brug for at vi lige leger med tanker i 10 minutter, det er ikke nødvendigvis noget vi skal realisere, det ved jeg ikke, det ser vi på bagefter." Det vil gøre "fru. Praktisks" bidrag langt mere konstruktiv og de ville få glæde af begges styrker.

Et lærerteam som i eksemplet ovenfor består som oftest af begge persontyper. Disse persontyper skaber de allerbedste resultater, ved at sikre sig at de er samme sted i processen. Forståelsen af egen og andres typer kan hjælpe med at adressere udfordringer, når de opstår og dermed ikke lade den manglende forståelse bremse de gode resultater.

Ønsker du også at styrke samarbejdet i dit team? Og blive klogere på dig selv og dine kolleger? Så kontakt os her på siden eller giv os et kald på tlf. 70 20 71 51.

155 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page