top of page
Spinoff

TED talks-anbefalinger #1


Når den danske sommer primært står på regnvejr, er det fuldt ud legitimt at smide sig på sofaen med computeren og en kop kaffe. Vi har samlet en håndfuld spændende TED TalkS, der fyldt med inspirerende perspektiver på lederskab, introversion og relationen mellem arbejde og lykke.

Simon Sinek er ekspert i lederskab og i sin TED talk udfolder han sin teori om, hvorfor nogle virksomheder og ledere lykkes, hvor andre fejler. Hvorfor fik Apple eksempelvis så stor succes, når de ”bare” er en computervirksomhed lige som andre tech-virksomheder med adgang til samme ressourcer? Sinek kalder sin opdagelse for ’den gyldne cirkel’. Den gyldne cirkel går i sin enkelhed ud på, at virksomheder og ledere skal skifte fokus fra ’hvad de laver’ og ’hvordan de laver det’ til ’hvorfor de laver det’. Sineks TED talk har et par år på bagen, men det er stadig en tankeproces, som mange virksomheder glemmer. En kunde køber ikke udelukkende et produkt eller en service frem for et andet på baggrund af ydre faktorer som pris, funktion mm. Hvis folk kan mærke den passion, der ligger bag et produkt, og hvis de tror på den samme filosofi som virksomheden, så er de mere tilbøjelige til at stole på virksomheden og købe deres produkt – man køber ikke bare produkt, man køber en hel fortælling. Hvis virksomheder tør stille de store spørgsmål: hvad driver os, hvad tror vi på, hvorfor det i bund og grund er, at vi står op hver morgen og går på arbejde, så kan de både skabe et stærkere fællesskab på tværs af virksomheden og opnå en stærkere forbindelse til deres kunder. - Hvorfor går du på arbejde hver dag?

#2The power of introverts I en kultur, hvor det at være udadvendt og social hyldes, så kan det være svært og endda skamfuldt at være introvert. Men som Susan Cain argumenterer for i sin TED talk, kan introverte mennesker besidde ekstraordinære talenter og evner, der bør fejres og tilskyndes på samme måde, som de kapaciteter, ekstroverte mennesker har. Med sin TED talk afmonterer Susan Cain nogle af de negative forestillinger og attituder, der oftest rettes mod introverte, og afliver myten om, at man kun kan være et glad og tilfreds menneske, hvis man er udadvendt og hypersocial. De fleste virksomheder bygger dog på det som Susan Cain kalder ”the group think”, hvor det fællesorienterede og overstimulerede miljø er normen, hvilket betyder, at virksomheder går glip af det potentiale, der gemmer sig i de mere introverte medarbejdere. Måske skulle din virksomhed droppe at gøre fælleskontoret obligatorisk og afstå fra at insistere på, at kreativitet kun kan opnås gennem gruppearbejde. At integrere introvertes behov i jeres virksomhed kunne potentielt udløse et kæmpe, uudnyttet potentiale - til glæde for både virksomheden og den enkelte medarbejder.

I sin TED Talk 'The happy secret to better work" afliver psykologen Shawn Achor den fællesvedtagede sandhed om, at vi gennem hårdt arbejde opnår succes og dermed kan opnå livsglæde (lykke). Achor argumenterer for, at det faktisk forholder sig helt omvendt - at det er livsglæden og følelsen af lykke, som inspirerer og påvirker os til at være mere produktive og levere bedre resultater. Achors research har afsløret, at vores intelligens kun står for omkring 25% af bidraget, når det kommer til at opnå succes på jobbet, hvor i mod vores niveau af optimisme, vores støtte fra familie og venner og vores evne til at se stress som en udfordring frem for en forhindring står for hele 75% af vores jobsucces. Heldigvis er det muligt at optimere sit eget niveau af lykke, og i sin TED Talk afslører Achors, hvordan du bliver et gladere menneske, der i forlængelse af den glæde også kan blive en bedre medarbejder og leder.


68 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page